Certificeret uddannelse i Somatic Experiencing (SE)

Somatic Experiencing® (SE) er en internationalt anerkendt tilgang til behandling af traumer. Metoden er udviklet af  Dr. Peter Levine, psykolog og biofysiolog, og bygger på en fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser, hvorved kroppens iboende og helende ressourcer aktiveres. Derigennem genetableres en balance i nervesystemet, hvorved stressreaktionerne helt eller delvis kan opløses.

Arbejdet med at forløse traumer gennem kroppen har vist sig effektiv ved større katastrofer og successive traumer, såsom vold og seksuelle overgreb i barndommen, krigstraumer m.m. Men også enkeltstående voldsomme oplevelser, som f.eks. voldelige overfald, voldtægt, ulykker og traumatiske hospitalsoperationer, kan behandles med SE. Endelig bruges SE til behandling af diverse funktionelle lidelser.

Traumeheling er den eneste godkendte og certificerede udbyder af SE-uddannelsen i Danmark.

SE-uddannelsen er 3-årig. Den forløber over 2 x 1 uge i hvert af de 3 år.

Traumeheling udbyder kurser og foredrag, herunder introduktionskurser til SE, samt kurser og foredrag med internationalt anerkendte forskere og terapeuter indenfor området.